mandag den 11. januar 2010

Det var den weekend

Så er endnu en weekend ovre. Denne er gået med oprydningen i baren og deraf henstilling af forskellige ting på loftet. Dejligt at få sat en masse derop, så fylder det ikke hernede. Efter oprydningen (som sådan set er 2. runde, da alt var ryddet ud, men var nødsaget til at komme midlertidigt tilbage for at huset kunne se ordentligt ud til jul;)) var det klar til at Theis kunne gå igang med de indledende procedurer til at komme rigtigt i gang med projekt soveværelse. Så nu er der revet gammel plast ned fra loftet, skåret riller til at trække el, banket puds ned og dykket søm (...hedder det mon det???) Det bliver lækkert med nyt soveværelse og nye værelser til ungerne :) Jeg glæder mig til at skulle indrette soveværelse - selvom det næsten er givet på forhånd, for plads til meget mere end sengen og sengeborde er der ikke. Men ungernes værelser bliver så spændende og hyggeligt at skulle indrette. Jeg tror "desværre" det kræver en tur til IKEA i Odense... Jeg forestiller mig, at Karolines værelse skal være med sommerfugle tema og Nikolas' værelse skal være med jungle tema - men det kan stadig nå at ændre sig - jeg kan jo få andre spændende ideer undervejs:)

Jeg har ikke noget scrap at vise - har dog lavet 1 LO, men har ikke fået taget billede af det endnu og har desuden et liggende på bordet, som jeg stadig arbejder på - de kommer ved en senere lejlighed.

Nu vil jeg gå ud at tage Theis' arbejdsbukser ud af tørretumbleren og derefter vil jeg gå ind at putte mig under dynen. Godnat.

Ingen kommentarer: