tirsdag den 23. februar 2010

Lidt har jeg fået lavet

Men det allerede 'gammelt'. Jeg har slet ikke haft tid eller overskud til scrap den sidste uges tid...øv, men mon ikke det kommer igen? Derudover så er alle mine sager pakket sammen og står stablet op i bryggerset, da spisebordet skulle bruges til andet end scrap, så jeg har slet ikke adgang til det lige for øjeblikket. Men jeg kan da vise noget af det 'gamle'

Jeg er pjattet med dette billede af min lille mand - elsker hans smil:)

Dette LO er ikke helt vellykket, men jeg fik en idé som skulle prøves af. Jeg har forsøgt at matche forskellige thickers tal til de forskellige tal på papiret. Der er brugt 10 forskellige fonte og tallene fra 0 - 9. Ligeså lunken som jeg er ved selve LO'et, ligeså glad er jeg for selve billedet - han er da bare skøn, ham den lille:)

Jeg har 2 mere liggende - også af sønnike, men de må komme med i næste indlæg.

Projekt soveværelse/skab=scrappeplads skrider lige så stille fremad. Vi er ved at have spartlet og slebet færdig, så det næste bliver at få malet...jubi:) Men hvad farve skal det være??? Jeg tror det ender med at vi tager farven med fra vores nuværende soveværelse - den er nemlig ganske skøn. Det er sådan en dæmpet, lidt støvet grøn...mums:) Det bliver så SKØNT, når det er færdigt og vi kan flytte derud. Så er det børnenes værelser der står for tur næste gang. I første omgang flytter vi bare rundt på værelserne, og så går vi lige så stille i gang med ombygningen (bare rolig - det er kun nogle faste skabe som skal rokeres rundt og et hul i væggen der skal laves) og derefter kommer det sjove: INDRETNINGEN! Jeg er lige så stille begyndt at kigge nettet tyndt for at finde lækre ting og gode idéer. Karolines værelse skal have sommerhave tema: sommerfugle flyvende sprdet på væggene, græs stykke med mariehøns, decupagetræ på skabslågerne, blomsterlamper, fugle på troldgren og fugleknager...uhhh, det bliver så hygsomt at skulle i gang med:) Nikolas' væreselse skal have jungle tema. Her er mine idéer slet ikke så konkrete som med Karolines værelse, men jeg har fundet lidt inspiration rundt omkring og nu skal jeg bare til at have samlet det sammen til en helhed, men jeg har da allerede handlet et fint lille elefanttæppe. Ihhh, det kribler allerede i fingrene for at komme i gang...:)

Bortset fra ovenstående glade indlæg, så er dagen i dag ganske sørgelig:( Min mor og far ville i dag kunnet have fejre sølvbryllup, men i stedet skal vi nu et smut på kirkegården med en buket blomter til mor. Øv, hvor er det træls - og nu sidder jeg med tårerne trillende ned af kinderne. Jeg savner hende meget stadigvæk:(

onsdag den 17. februar 2010

Min nye bedste ven

Jeg har fået mig en ny bedste ven - et spejlreflekskamera....YAY:) Theis har givet mig det i fødselsdagsgave - har jeg nævnt at han er fantastisk:) Der knytter sig en lidt sjov historie til dette kamera: Theis havde haft gang i noget ved computeren som jeg ikke måtte se/få at vide og han gjorde meget ud af at slukke når jeg kom forbi derude og undervejs begyndte han at drille med at han havde købt fødselsdagsgave til mig. I lørdags kom så denne uges tilbudsaviser og i føtex var der et canon kamera på bud og i bilka var der et nikon kamera på bud. Jeg slog mig så ned i sofaen med den bærbare og gik igang med at undersøge +'er og -'er ved de 2 kameraer og endte med at nikon var det bedste valg. Nå, men da Theis så kommer hjem bliver han næsten overfaldet af en meget ivrig mig som stikker tilbudaviser op i hovedet på ham og snakker samtidig som et vandfald...bla...bla...bla...og jeg tror det er nikon som er bedst... Theis kigger på mig og siger så rigtig tørt: så er det godt at det er det jeg har købt...JUBI! Jeg var helt rundt på gulvet resten af weekenden - og i mandags kom min nye bedste ven så hjem til mig...og slipper aldrig væk igen;) Mandag og tirsdag har vi (men især jeg) så knipset på livet løs - ca. 800 billeder er det blevet til, mens vi har lært bedstevennen at kende. WOW nogle billeder det kan tage:) Jeg elsker min nye bedste ven:)









Fik jeg sagt at jeg elsker min nye bedste ven???

mandag den 15. februar 2010

Ny liste

Så kom jeg igennem 15 punkter på den gamle liste og har derfor lavet en ny - synes efterhånden at det bliver sværere og sværere at komme på idéer til nye punkter. Nå, men her kommer den nye liste

- lav overskrift af eggnogg thickers rester
- brug ghost alfabet
- brug bling brads (min. 3)
- brug uglestempel
- brug journalingnotes fra Sassafras
- opbrug 1 stk rest papir
- brug 'bladkrans' sticker
- opbrug 1 stk bånd
- brug min. 10 stk blomster i forskellig farver
- brug bølget kant
- brug falske syninger
- brug ternet papir
- brug hvid overskrift
- brug træ/blad rubon fra Hambly
- lav 1 ords overskrift ved brug af uens bogstaver
- brug chipboard nøgle
- brug ko klistermærke
- brug papir m. glimmersommerfugle
- lift fra 2 peas
- lav punkt journaling
- brug dino chipboard
- 'costumize' overskrift
- brug clearstjerne(r)
- lift fra ScrapSisters
- IKKE bíllede af børn


Jeg er allerede smug startet på nogle af de nye punkter - resultatet kommer senere.

Marianne: Jeg laver sådanne aftaler med mig selv hver gang jeg handler, men har rygrad som en regnorm og finder altid et alfabet eller nogle papirer jeg ikke kan leve uden... Den nyeste aftale jeg har lavet med mig selv, er at jeg ikke må handle før der kommer sommerudsalg - altså godt ½ år uden indkøb af hverken det ene eller det andet. Det tror jeg til gengæld at jeg kommer til at holde, for min scrap pengepung er gabende tom efter at være gået shop scrap amok her i starten af året...

Ragna: Jeg har opdateret med de 2 sidste køb - mine indkøb for årets første 1½ måned siger knap 3.000 kr...UPS! Godt at jeg havde julegaver til at dække en del af det...

Nu vil jeg sætte mig til scrappe bordet. Vi ses!

fredag den 12. februar 2010

Min redning...

...af det LO Karoline havde tegnet på er her:



Desværre havde jeg nået at redde en stor del af det inden jeg læste jeres kommentarer. Jeg havde slet ikke tænkt i de baner - det må blive næste gang;)

Lidt flere Los fra de sidste par dage

Elsker dette billede af min mediterende baby:) Jeg har ikke fået taget et helt ordentlig billede af det - der er også 'blonde' fra øverste højre hjørne og ind mod midten.

Et hutigt LO fra den anden aften. Havde brug for at lave drengefarver selvom billederne ellers ligger op til at der skulle bruges tøsefarver. Den lille kålorm og svampe-stemplet er nye sager - MUMS:)

Havde lagt endnu et LO op, men har slettet det igen, da det er fra i sommers og meget letpåklædt - desværre, det er ellers totalt praleværdigt synes jeg;)

Som afslutning på dette hurtige indlæg kommer billeder af min seneste scrap pakke. Lutter lækre smækre sager...
Masser af felties fra Sassafras - de er altså bare skønne:) Lidt forskelligt chipboardpynt, træ-tape og alfabeter. Papirer og journaling notes fra October Afternoon, My Little Shoebox, Sassafras og CollegePress.

Jeg bliver nok nødt til snart at få lidt mere styr på alle mine sager. Lige nu står det hele i skoæsker af forskellig størrelser. Jeg glæder mig til at skulle have en lille bitte miniput scrappeplads ude i vores nye soveværelses skab...Ja, du læste rigtigt - skab. Vi laver den ene ende af soveværelset om til et kæmpeskab og inde i dette skab får jeg så en bordplade, nogle hylder og en lampe = scrappeplads. Det bliver så godt:) Når vi når så langt skal jeg vist have ryddet godt og grundigt op i mine scrapsager - jeg er desværre lidt af en samler. Især papirer og alfabter har jeg kæmpestakke af - jeg får helt ondt i hjertet når jeg prøver at tage noget af det fra...

tirsdag den 9. februar 2010

Vasketøj...

...er grunden til at jeg stadig sidder oppe. Jeg havde glemt at vaske Theis' arbejdstøj, så måtte putte det i vaskemaskinen da klokken var 23.30 og sidder nu at venter på at det bliver færdigt i tørretumbleren...typisk mig:) Jeg kan så bruge ventetiden på at skrive lidt her og lade jer få et af Karolines guldkorn - sagt her midt om natten, da hun faldt ud af sengen. Jeg får hende puttet igen og skal til at gå ud af værelset, da hun helt søvnigt siger: der er alt for stille og ro. Så jeg trækker hendes 'ged' op (sådan en baby spilledåse bamse som egentlig er et får) og så ligger hun sig lige så fint til at sove igen - min skattepige:)

Tak for kommentarer til mit sidste indlæg - og tak for rådene omkring mit LO og Karolines tegning derpå. Jeg vender tilbage til den historie i et senere indlæg.

Og Ragna: bare rolig - du kan roligt shoppe igennem til convention - du er laaaangt bagefter;)

Kort og kontant indlæg. Nu vil jeg lige hænge et par tørre arbejdsbukser på plads og så gå ind at se dyner:)

Nat, nat:)

fredag den 5. februar 2010

Hej, jeg hedder Susanne og jeg er...

...scrap shop-a-holic:)

Jeg er gået helt amok på det seneste med scrap indkøb - kan jeg undskylde det med at det er fordi jeg fik penge øremærket til scrap i julegave... Uanset så har jeg i hvert fald handlet endnu en gang og denne gang udenlands. Efter at have været på besøg på Anne og set hendes lækre indkøb fra engelske Angelcrafts blev jeg nødt til at kigge nærmere på butikken og VUPTI så var jeg lidt fattigere;) Jeg bestilte d. 18. januar og i går havde posten så pakken med til mig - dejligt:) Virkelig lækre sager. Vil I se?

Lidt forskelligt pynt. Det skal ikke være nogen hemmelighed at det var de super skønne monster felties som var mit primære mål - de er simpelthen så lækre:)Båndet med dino'er troede jeg kom for sig selv, men der var et blåt og brunt bånd med også - dejligt:) Alfabetet er en gave.

Lidt lækkert papir. Der var det sødeste papir fra BAM POP - har ikke hørt om det før, men skønt ser det ud (bagerste række, højre side) Super lækkert papir med monstre fra Sassafras + journaling notes (miderste række) Sidst men ikke mindst lidt journaling notes fra October Afternoon samt et alfabet fra Sassafra. Uhmm...jeg elsker papir:)

Øv også at min weekend er fyldt op med diverse aftaler:( Jeg gad ellers godt gå i scrappehi med alle de nye lækre ting som fylder mit bord:)

Jeg fik lavet en lille smule i går - 1 ½ LO blev det til.

På dette LO lykkedes det mig at få brugt 3 punkter fra listen:) Jeg har brugt et reste alfabet, hvori der ikke var nogle a'er tilbage. Hvad gør man så? Man tager et d og klipper lidt i det og - hokus pokus - så har man et a.

Ja, lige et eksempel på hvad der kan ske, når man scrapper ved spisebordet i stuen. Der kan komme en næsten 4-årig tegneglad pige forbi, som synes at hun lige vil tegne en tegning til mor...hmmm. Hun må være blevet forstyrret, for ellers ville der have været tegnet meget mere - men hun ved jo godt at hun ikke må lege med mors sager uden mor også er der... Nå, men nu må jeg se hvordan jeg får det reddet og om det overhovedet kan lade sig gøre... Fortsættelse følger

Tør jeg slutte dette indlæg af med at fortælle at jeg har endnu en scrap pakke på vej hjem til mig???

Hej, jeg hedder Susanne og jeg er scrap shop-a-holic;)

torsdag den 4. februar 2010

Nye mål og en spændende historie...

Allerførst: skaden på bilen var ikke så slem som først antaget, og heldigvis har jeg jo en vidunderlig handyman som har lovet at han nok skal reparere bilen - dejligt:) Tak min skat:¤ Og ja det vigtigste var selvfølgelig at det kun var bilen der skete skader på, men øv hvor trælst alligevel.

Jeg fik opfyldt 15 af mine 25 punkter, hvilket betyder: NY LISTE. Den kommer her:
- brug filt
- glimmerhjerte
- brug chipboard nøgle
- brug stempel fra marsmænd-sæt
- brug papir som ikke er firkantet eller rundt
- brug min. 10 tal på 1 LO
- brug ko klistermærke
- lift fra SweScrapbook
- brug gul pynt
- brug grøn overskrift
- brug papir m. glimmersommerfugle
- lift LO fra 2peas
- lav journaling i punkter
- brug fotohjørner
- brug piberenser
- bruge dino chipboard
- 'customize' købt overskrift
- bruge clear-stjerne(r)
- bruge min. 3 forskellige journaling (eks. stickers+chipboard+stempel)
- bruge negativ stickers
- lave overskrift med ordspil
- bruge journaling stempel
- bruge sort/hvid papir
- lifte fra ScrapSisters
- IKKE billede af børn


Nej, sikke en god liste;) Jeg går i krig med den, når jeg er færdig her ved computeren. Synes jeg fortjener at scrappe i dag efter den kedelige oplevelse med bilen og bulen i går. Så må lektier lige vente...

Jeg nævnte tidligere, at jeg har handlet hos love2scrap og har en historie at fortælle i den forbindelse. Den kommer her: Jeg blev lokket af nogle lækre lækre ting hos love2scrap - nogle på udsalg og nogle ikke på udsalg. Jeg bestiller og får nogle fine sager hjem i postkassen allerede 2 dage efter - dejlig hurtig handel. Desværre er rabatten ikke blevet trukket fra og jeg skriver en mail til Pia og fortæller det. Hun svarer tilbage hurtigt - enten vil hun lige overfører pengene tilbage til mig eller også kan jeg handle for dem og så er portoen på hendes regning. Jeg vælger at handle - altså nu var pengene jo trukket;) og det er ikke svært at finde nogle flere lækre ting. Jeg kommer faktisk til at handle over de penge jeg har tilgode - det er svært at holde sig i skindet;) Nå, men Pia lader mig slippe afsted med det og dagen efter er pakken sendt...men den kommer aldrig frem. Undervejs mailer jeg med Pia og Rikke og i tirsdags fik jeg så en lækker pakke ind af døren. Jeg har kun masser af ros til love2scrap for deres måde at håndtere denne handel på - stor respekt:) Jeg kommer helt sikkert til at handle der igen:) I skal da ikke snydes for billeder af mine skønne køb.

Min første ordre - de små bling rubons er en gave fra love2scrap - fantastisk butik og fantastisk service:)

Min efter-ordre

Nå, nu vil jeg altså hen til bordet og begynde at kunne strege ting fra min nye liste:)

onsdag den 3. februar 2010

!#¤%&*#&/)?"#¤%&/()=?+

Århhhh, noget møg. Glat vej + sving = bule i bilen...MØG! Havde lånt min brors bil for at kunne tage vikartimer - nu har jeg lavet en bule i min brors bil. MØG!

Opdatering

Så fik jeg endelig lidt tid til at blogge lidt igen. Jeg har mandag og tirsdag haft undervisning hele dagen så overskuddet har simpelthen ikke været til det - men nu har jeg lige ½ time inden jeg skal afsted så jeg kan lige nå en hurtig opdatering. Jeg har fået talt mine LO's sammen - hele 18 stk blev det til i januar. Skønt:) Og så den lidt mere alvorlige opdatering - mine scrapindkøb. Jeg har handlet 2 steder - love2scrap og Multiscrap. Begge steder har jeg handlet på udsalg, men alligevel så har jeg stadig formået at bruge knap 2.000 kr på scrap...YIEKS! Det er jo helt vildt. Jeg har fået nogle virkelig lækre sager - MUMS - men synes nu stadig at det er mange penge. Min indkøb fra Multiscrap har jeg vist, men ikke mit indkøb fra love2scrap. Det skal jeg nok vise næste gang - der knytter sig nemlig en god historie til...uhhh spændende;)

I går fik jeg hygget lidt med scrapsagerne og fik lavet nedenstående
Gammelt billede af Karoline som jeg har villet scrappe længe og nu blev det endelig gjort. Det er lavet udfra en skitse som jeg fandt i et gammmel Creating Keepsakes blad (sidste punkt på min liste som skulle opfyldes - yay) Det blev lidt pusse nusset, men hva' - det skal der jo også være plads til;)

Nå, men nu må jeg hellere pakke sammen og begynde at sætte kursen mod skolen. Vi ses:)