fredag den 25. februar 2011

Ekstra fridag

Ja, lyder det ikke skønt? Jeg havde ingen timer i dag, så jeg holdte børnene hjemme fra dagpleje og børnehave til hygge og ingenting en hel dag sammen med mor... Der skal jo være nogen fordele ved at være studerende;)

Nu sover hele huset og om lidt også jeg, men første vil jeg lige smide et par ultra simple LO's på til jer.

Situationen giver sig selv på dette billede, så derfor har jeg fravalgt tekst. Meget simpelt, meget udtryksfuldt. Jeg er vild med titlen som er skrevet med bogstav-stempler - det er bestemt ikke sidste gang jeg har gjort det:)

Igen meget simpelt, men jeg synes titlen og den smule tekst der er siger hvad der skal siges. Ingen grund til dikkedarer - bare den rene ærlighed:) Elsker billederne:)

Herhjemme står weekenden på hemmeligheder, overnatning hos farmor og farfar og kobberbryllup - og måske en lille smule scrap - det skal helt bestemt nok blive en hyggelig weekend:)

God weekend til jer alle:)

onsdag den 23. februar 2011

Der er vist lige tid...

...til at lægge et par LO's på bloggen, inden jeg smutter ud af døren.

Mine dejlige unger i en 'opvågningsstund' i sofaen mens der ses tegnefilm under dynen - en dejlig stille og rolig måde at vågne helt på. Herhjemme er vi alle langsomme 'vågnere' og bare 5 min. foran fjernsynet giver en god start på dagen - Nikolas er dårlligst til at vågne og han kan simpelthen ikke fungere hvis han bliver taget direkte fra sengen og ud at få tøj på. Moren elsker disse morgener med 2 børn på skødet mens der puttes under dynen:)

Et meget simpelt LO lavet til telephone game på Scrapsisters. Det er første gang jeg har prøvet det og det var rigtig sjovt. Det gør jeg gerne igen:) Det er sjovt at se udviklingen på de forskellige LO's og de forskellige stilarter. Du kan se LO'sne fra min gruppe på Scrapsisters bloggen. Faktisk er jeg netop lavet et LO til en udfordring noget lignende på The Scrap Cat - kig forbi og se.

Over and out:)

mandag den 21. februar 2011

Som undskyldning for sidste indlæg...

...og dets meget lange tekst, så får bliver dagens indlæg uden særlig meget tekst. Enjoy:)

Et meget skyldigt billede af Nikolas. Jeg elsker hans udtryk, som kom efter han havde fortæret en af morens snebolde. Endnu en gang et meget gammelt papir som passede perfekt:)

Et heftigt stykke papir som jeg synes er super smukt, men har haft svært ved at bruge - men jeg synes nu at det er lykkedes rigtig godt her til et dejligt billede af Nikolas som lille.

Det var alt for denne gang. Det var ikke så slemt meget tekst, vel?;)

søndag den 20. februar 2011

Der var en gang...

...6 tøser som havde været venner siden 9. klasse, og da de blev voksne og fik deres egne familier og flyttede til forskellige steder i kongeriget Danmark. De 6 tøser blev enige om at de ville begynde at ses mere fast og lavede en klub. På skift skulle hver af de 6 tøser planlægge en dag med hygge, lækker mad og overraskelser. En dag blev det den rødhårede piges tur til at skabe en fantastisk dag for sine søde veninder. Hun brugte lang tid på at finde frem til hvilken dag hun skulle overraske sine veninder med - og pludselig slog det hende: Hun skulle selvfølgelig indvie veninderne i den fantastiske, kreative verden hunselv var en del af, nemlig scrapbooking. Hun sendte fluks besked til veninderne om at de skulle maile hende 2 billeder - et med temaet barn og et med temaet kærlighed og samtidig skulle de sige om de ønskede et af dem i sort/hvid. Veninderne var meget nysgerrige, men gjorde som den rødhårede pige havde bedt om. Endelig oprandt dagen for klubmødet. Først var der en lille frokost og mens den blev indtaget blev der flittigt gættet på hvad der efterfølgende skulle ske og hvad billederne skulle bruges til...men ingen gættede rigtigt. Så kom øjeblikket hvor overraskelsen skulle afsløres og veninderne trippede spændte foran den lukkede dør ind til det rum hvor den kreative magi skulle opstå. Så blev døren lukket op og veninderne trådte ind i et rum fyldt til randen med farverige papirer, store og små alfabeter, glimmer, dimser og dippedutter. De strålede om kap af glæde og de var ellevilde og meget glade over det de nu skulle i gang med. De 6 tøser hyggede nu resten af dagen - kun afbrudt af en kold gåtur og lækre måltider - og de var alle enige om at det havde været en helt igennem fantastisk dag. Og de levede lykkeligt med deres nye kreative hobby til deres dages ende:)

Det var en super fantastisk dag og alle mine søde veninder tog rigtig godt imod mit påfund til dem - og de fik alle lavet begge deres billeder. En fik endda lavet ekstra sider til at kunne sætte billeder på når hun kom hjem:) Jeg havde stillet alle mine ting op inde i stuen og de fik helt frie hænder til at bruge hvad de havde lyst til. Jeg havde indkøbt en LP ramme fra Tiger til dem alle, så de kunne få deres mesterværker op derhjemme.

Det var en succes udover alle grænser og jeg har lovet at de er velkomne igen en dag hvor vi kan fordybe os i scrappens fantastiske verden igen. Selv fik jeg ikke lavet særlig meget - jeg skulle jo holde styr på og hjælpe 5 ivrige tøser på en gang, men 1 enkelt LO blev det dog til- og det blev selvfølgelig lavet til liste 3;)



Fortsat god søndag:)

fredag den 18. februar 2011

Brug dine ting LO's - 6. del

Endnu 2 LO's til liste 3 - havde helt problemer med at rigtige billeder lagt ind. 2 af de LO's jeg havde fat i blev taget væk igen - det er jo ikke alle billeder der
egner sig til nettet. Men det lykkedes da heldigvs at finde nogen som kunne bruges:)

Et lækkert stykke papir til alt andet end scrap! Har haft det liggende i lææææænge og har ikke kunnet overskue at skulle bruge det - måske især fordi der er tegnet op med glimmerlim... Øv bøv, men så fandt jeg en måde til at få det brugt på alligevel. Synes det er blevet helt godt. Synes billedet er så sødt af Nikolas og det er ikke taget af nogen særlig grund, så da datoen for 'tagningen' var den d. 9. september 09 - så var det da en meget sjov titel...eller hvad?

En meget ulykkelig basse - og ja, han var en basse i bogstavligste forstand, prøv lige at se de dejlige tykke ben:) Sekundet inden var han super glad og smilende - de billeder har jeg også liggende;) Simpelt og ligetil og med en skøn sommerfugl og blingsten i misten.

Jeg tror egentlig stadig, at jeg skylder en scraphistorie - det er den om de 5 intetanende tøser som på en enkelt dag blev lokket i scrapfordærv, da de var inviteret til hyggedag. Kender du den??? Så sørg for at kigge ind igen, for den kommer snart:)

onsdag den 16. februar 2011

På egen hånd

Jeg nåede kun liste 1 og 2 til 'Brug dine ting' i januar, men jeg elsker lister, så jeg fortsatte med at strege ting ud på liste 3, og de LO's skal I selvfølgelig ikke snydes for.

Et 4½ år gammelt billede, men lækkert er det, selvom kvaliteten er ringe - det er taget med videokameraet. Cirklerne er lavet med en toiletrulle. Jeg synes selv det er blevet rigtig godt med alt det grønne tilsat en lille smule pink. I love it:)


Et ganske nyt billede af Karoline. Hun sidder og læser teksterne og synger med til den lige lånte cd med Bamse. Så fint:) Meget simpelt - selv for mig;), men jeg synes det fungerer okay.

Bare rolig der er flere LO's til liste 3, men der skal jo også være noget at glæde sig til;)

tirsdag den 15. februar 2011

Brug dine ting LO's - 5. del

Så er det tid til de sidste 2 LO's fra 'Brug dine ting' liste 1 og 2.

Et rigtig prinsesse LO. Karoline og resten af hendes stue i børnehaven havde skrevet deres helt eget eventyr efter at have arbejdet med kendte eventyr i længere tid. Hvert barn fik eventyret med hjem og det skulle selvfølgelig læses højt for mor og far - og mange gange:) Her er far på besøg i sengen til eventyr højtlæsning:)

Nikolas' allerførste tur på kælk - den gik op til enden af vejen hos farmor og farfar. Han gik fra at smile og kunne lide det, til at blive ked og ikke ville sidde i kælken på vejen hjem igen:)

Så var liste 1 og 2 slut, nu venter alle LO'sne fra liste 3. Liste 4 er jeg i fuld gang med, men den bliver ikke taget så hurtigt som de foregående...jeg er spændt på hvor mange LO's jeg får lavet inden jeg har opfyldt alle 100 punkter:)

lørdag den 12. februar 2011

Brug dine ting LO's - 4. del

Så er atter list billeder fra Brug dine ting. Disse og de før viste er alle lavet efter liste 1 og liste 2 - jeg er som sagt blevet færdig med liste 3, men der er endnu ikke taget billeder.

Et dejligt snasket billede af Karoline. Lidt mere afdæmpede farver end jeg ellers plejer at bruge, men det passer jo helt perfekt hertil. Synes også selv at jeg har lavet en fin detalje med hullet i billedet og en brads deri - det tror jeg at jeg skal have prøvet igen:)

Jeg er vild med dette billede. Theis og Karoline har gang i en lille fotosession og ingen af dem lægger mærke til at jeg tager billedet af dem. På dette LO har jeg faktisk sværtet kanter - på den takkede bort under billedet - det plejer jeg ellers aldrig at gøre, men det var et punkt på liste 2 og faktisk gjorde det udslaget for at jeg brugte den bort. Måske jeg bliver nødt til at sværte på et eller flere andre LO's nu?

Nu hvor jeg har fået opdateret bloggen, tror jeg at jeg vil sætte mig ud i skabet, imens den lille stadig sover.

God weekend til jer alle:)

torsdag den 10. februar 2011

Brug dine ting LO's - 3. del

Så er vi kommet til 3. etape af mine LO's til 'Brug dine ting' udfordringen. De LO's jeg viser i dag har begge fået opstilling i stuen i rammer fra Tiger. De står på en gallerihylde fra IKEA over en anden gallerihylde hvorpå vi har familiefotos stående. LO'sene bliver udskiftet når jeg synes at jeg har lavet nogle super lækre LO's som jeg ikke nænner at gemme væk lige med det samme. Min procedure for færdige LO's er som følger: Når et LO er færdigt skriver jeg mdr. + år + nr. (både nr. for mdr. og for år) på bagsiden. Dernæst kommer det ind på skænken i stuen hvor det står til midlertidig udstilling på et lille staffeli. Når der så er fyldt på staffeliet så bliver de alle sat i mapper (undtagen en, som får lov til at blive indtil næste 'tømning', for det ser jo ikke pænt ud hvis staffeliet står tomt). Og så går næste runde i gang:)

Et rigtig lækkert pletskud af vores smukke dreng - han bliver en hjerteknuser med hans smil og ene smilehul:) Jeg har tit haft monsterpapiret i hænderne og har også tit været ved at klippe det i stykker - heldigvis gjorde jeg det ikke. Jeg synes det passer super hertil. Jeg er så glad for at jeg valgte at putte en sort matte under billedet istedet for den 'alm' hvide - den sorte fremhæver billedet rigtig flot:) I LOVE IT:)

Karoline i et meget koncentreret øjeblik mens hun leger med alle mine små clearstamps - hun elsker det:) Papiret var noget af det aller allerførste jeg købte og hertil passede det perfekt synes jeg. Jeg synes det er blevet et rigtig tøse-LO - og endda uden brug af alt for meget lyserød. I LOVE IT:)

Som sagt så skal (eller rettere skulle) man arbejde ud fra lister i 'Brug dine ting' og når man havde opfyldt 50 punkter - eller flere - måtte man gå videre til en ny liste. Jeg nåede at færdiggøre liste 1 og 2 og jeg fik lavet i alt 12 LO's udfra de 2 lister. Jeg blev netop færdig med liste 3 i går og jeg fik lavet i alt 9 LO's. En lille forskel, men for søren hvor jeg også syntes at liste 3 var svær - meget svær, men klap på skulderen til mig for at jeg fik den lavet:) Nu vil jeg give mig i kast med liste 4 - en liste som jeg selv har lavet, så jeg har derfor bestemt at jeg skal have opfyldt hele listen inden jeg må smide den væk. Det bliver spændende at se hvor mange LO's der kommer ud af den liste;)

Tak for besøget:)

mandag den 7. februar 2011

Brug dine ting LO's - 2. del

Så er en heftig auktionsuge ovre på The Scrap Cat - og jeg fik både solgt og købt. Jeg har endnu ikke opgjort om jeg har brugt flere penge end jeg har tjent eller omvendt - jeg frygter det første;) Heldigvis synes jeg det er nogen lækre sager jeg har købt, så det betyder heldigvis ikke så meget.

Et LO om Karolines og min tur i biografen hvor vi så den nye Bølle Bob film. Karoline glædede sig meget, for hun havde set Bølle Bob som serie i fjernsynet og sunget med på sangene på YouTube. Det var jo ikke de samme skuespillere i filmen som i serien, men efter et par minutter så havde hun glemt det igen, og hun nød vores biftur med alt hvad dertil hører. Og moren skulle selvfølgelig have et billede som bevis på den 1. biograftur:)

Nikolas i Theis' str. 47 klip-klapper. Jeg fik lige brugt et par håndfulde tal ved at skrive talrækken - dejligt at bruge lidt af dem, synes dog staidg at der er mange tilbage. Jeg er ikke særlig god til at bruge tal - især fordi jeg konsekvent ikke bruger tal som bogstaver.

Meget enkelt LO, men jeg synes det fungerer rigtig godt. Elsker historien bag billederne og jeg er super glad for at jeg nåede at få foreviget den søde situation:)

Der er stadig LO's at vise fra 'Brug dine ting' - de kommer senere. Jeg nåede at blive færdig med 2 lister - liste 3 og 4 mangler stadig, men jeg er i gang med at arbejde mig gennem dem.

Kig snart forbi igen:)

lørdag den 5. februar 2011

Brug dine ting LO's - 1. del:)

Så fik jge endelig taget sammen til at skrive et indlæg igen - og denne gang er der sørme også LO's at vise;) De er alle sammen lavet til januar måneds tema på The Scrap Cat: Brug dine ting.

Jeg er langt fra tilfreds med dette LO, men jeg er kommet til den konklusion, at nogen gange er det okay, at hvert eneste LO jeg laver ikke behøver at være perfekte (for mig) og istedet for at blive hængende ved det i al uendelig, så er det bedre at acceptere det og så gå videre til næste. Men uanset så er billedet og historien i hvert god, og det må næsten være det vigtigste:)

Dette LO er jeg tilgengæld godt tilfreds med. Der er brugt diverse papirrester - altid dejligt:) Desuden har jeg fået brugt lidt brads igen - det er efterhånden også ved at være længe siden de har været i brug - især de små af dem. Billedet er gammelt, men jeg får ikke fremkaldt mine billeder efterånden som de bliver taget. Jeg dykker ned i billedmappen på computeren og finder så dem som lige taler til mig på daværende tidspunkt og så får jeg fremkaldt en stak fra alle mulige tidspunkter. Det fungerer godt synes jeg. De billeder jeg så alligevel mister interessen for at scrappe kommer i en kuvert og så bliver de til en guldgrube at kigge tilbage i senere.

Så lækkert et billede af kusinerne og vennerne Karoline og Freya på vej til juletræsfest i forsamlingshuset. Billedet er ikke speciel god kvalitiet - men jeg var også i rask trav og styrede både kamera og barnevogn, men jeg synes det er super alligevel:)Der er kommet 2 ekstra juletræer på siden - synes det blev for bart i det venstre hjørne.

Jeg har meget mere scrap at vise og fortælle, men det må blive næste gang, for i dag skal vi til fødselsdag hos farfar.

Tak for besøget og god weekend:)