mandag den 10. januar 2011

2 x samme opskrift - næsten...

Så blev jeg helt færdig med forberedelsen til morgendagens undervisning - skønt:) Nu skal hovedet lige koble af i 10 min inden jeg skal under dynen og hvilken bedre måde er det end lidt scrap... Nej, vel... INGEN;)

I får lige 2 LO's lavet efter næsten samme opskrift.

Nikolas på stranden i sommers. Det var kun hans 2. strandtur nogensinde og han var ikke helt stolt ved alt det sand i starten, men det blev bedre. Jeg håber vi bliver bedre til at bruge stranden til sommer - sidste år blev det ved dette ene besøg.

Endnu et billede af Karoline og kusinen. Jeg har en forkærlighed for billeder taget 'bagfra' - det giver et helt særligt udtryk synes jeg. Jeg synes lige aben skulle med, for Karolines badedragt er med aber - og den er hæftet fast med min nye ekstra lange hæfemaskine som jeg fik i julegave - jeg elsker den allerede:)

Desværre blev det ikke til noget scrap for mig i denne weekend. Karoline har derimod fået lavet endnu et LO - og det er allerede sat i mappen til det andet. Hun nyder det og alle de ting jeg finder til hende bliver brugt inden hun næsten når at se hvad det er. Og ja, Marianne - hun er vist IKKE tilhænger af white space på LO's. Jeg tror hendes scrappemåde er jo mere, jo bedre;)

Tak for besøget:)

1 kommentar:

Marianne sagde ...

Tihi - sådan er Nynne også - måske det er en typisk barneting??
Skøne LOs - og de ligner da slet ikke hinanden :)