fredag den 17. september 2010

Så starter september

Så blev der igen tid til at 'blogge' lidt:)

Sidste weekend var lillemanden og jeg i mødregruppe og det var lige en tand bedre denne gang, fordi jeg fandt ud af at en af de andre mødre også scrapper - fantastisk:) Vi har længe lavet planer om at mødes at scrappe mens mændene passer ungerne - jeg glæder mig allerede:)

Jeg har jo tilmeldt mig til convention d. 2. oktober i Middelfart, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg var med sidste år og fik ikke lavet en fløjtende fis...det var altså for spændende at besøge de forskellige butikker og bare i det hele taget at være iblandt så mange andre scrappere. Men jeg har næsten allerede brugt hele budgettet - jeg har nemlig handlet brugt hos mange andre scrappere, men mon ikke jeg finder en skilling eller 2 i bunden af krukken med guld;)

Nå, men det skal jo ikke være snak det hele, så her kommer de 2 første LO's fra september.

Elsker dette billede med de 2 vidt forskellige udtryk i ungernes ansigter... Synes selv jeg var smart, da jeg lavede et 'blinklys' af brads i hjørnet af billedet;)

Ældre billede af Karoline og far der deler en fælles interesse - at spise pålæg;) Jeg havde et ark med journaling notes fra OA og syntes at jeg ville genbruge lidt, så jeg stak journaling noten ud og klippede omkredsen ud og limede den fast på hvidt papir og vupti - journaling note. 2 i 1 kan man vel næsten sige.

Jeg har ved begge disse LO's brugt resterm, bla. alfabetet. Jeg er endnu ikke gået i gang med at bruge alle sommerens nyindkøb. Synes jeg nødt til at bruge lidt af det gamle først - og så har jeg handlet nyt (brugt) og planlægger at handle til convention...hmmm...det hænger vist ikke helt sammen, men sådan er det når man er en scrap-shopaholic...

Tak for besøget:) Kom snart igen:)

1 kommentar:

Marianne sagde ...

Hvor fedt at en fra mødregruppen scrapper :o) :o)
Og dejlige LOs begge to... Bileldet på det øverste er simpelthen så dejligt - og jeg er helt vild med opsætningen på det nederste :o)
Hav en fortsat rigtig god weekend :o)